Hjem

MindYourSport

Sportspsykologi og mentaltræning for hold, trænere og individuelle atleter samt forældre

Udvikling af mental styrke

Ved at træne mentalt kan man accellerere sin udvikling som atlet og blive bedre til at præstere under pres. Man kan få mere ud af sin træning og lære at sætte effektive proces-mål for sin udvikling samt evaluere konstruktivt på træning og konkurrence. Når man bliver godt til at  fokusere på aspekter af sin træning og præstation, der er inden for egen kontrol, kan man blive mentalt stærkere og samtidig bibeholde din motivation for sporten, der mindre afhængigt at resultater og målinger. Øget mental styrke gør det nemmere for dig at præstere optimalt og leve op til dit fulde potentiale som atlet

Hvorfor mentaltræning?

Viden om hjernen

En del af et mentaltræningsforløb handler om at blive klogere på hvordan hjernen fungerer, og hvorfor den ikke nødvendigvis er en god samarbejdspartner, når man skal præstere under pres. Når man forstår de vilkår, som menneskehjernen fungerer under, kan man nemmere acceptere de tanker og følelser, der hører med til at være under pres, kan man bruge mindre mental energi på at blive distraheret af irrelevante informationer og indskydelser, og i stedet vende tilbage til et relevant fokus

Optimeret kommunikation

På mange sportshold er kommunikation en nøgle til optimeret præstation, men også i træningsmiljøer for individuel træning, kan god kommunikation mellem atlet, træner og andre aktører (herunder forældre), gøre en stor forskel. En øget forståelse af kommunikationsstile og forskelle i behov, kan gøre kommunikationen stærkere, mere effektiv og med færre misforståelser.  

Skader, udfordringer og overgange

Et liv som atlet byder på udfordringer undervejs, og en del oplever også at blive mere eller mindre alvorligt skadet undervejs. En skade eller andre udfordringer kan ofte lære atleten meget om sig selv, hvis man er villig til at arbejde mentalt igennem det, og på den måde komme mentalt stærkere tilbage/videre efterfølgende. Udfordringer kan udover skader, f.eks. være når man bliver fravalgt til hold/klubber, træner- eller klubskifte, overgang fra ungdom til senior, skifte til udlandet eller lignende

Bevidste valg og værdibaseret adfærd

Når man ved, hvad der er vigtig for en som person eller som hold, så er det meget nemmere at træffe beslutninger, der er i tråd med, hvordan man gerne vil handle under pres. Dermed kan man nemmere holde fokus, når konkurrencen spidser til, samt træffe beslutninger omkring sin sport, som er de rigtige for en selv. At være skarp på sine værdier, gør mange aspekter at det mentale arbejde en hel del nemmere, og giver en personlig rettesnor, som man som atlet kan vende tilbage til - både under pres, og når man møder udfordringer, som f.eks. skader, klubskifte, manglende motivation og alt mulig andet

Hvem møder du hos MindYourSport?

Mit navn er Jannie, og jeg har siden 2015 arbejdet med sportspsykologi og mentaltræning indenfor en bred vifte af sportsgrene. Jeg fokuserer på atleter som hele mennesker og prioriterer en personlig tilgang, fordi jeg tror på at en god relation til atleten eller trænerne, gør vores fælles indsats mere effektiv. Hos os handler mentaltræning om mere end bare præstation - det handler om at skabe balance og trivsel både på og uden for banen.

Hos mig er der ingen "standard-planer" men derimod en fleksibel og personlig tilgang til de atleter, trænere og hold, jeg arbejder med. På den måde kan jeg imødekomme aktuelle ønsker og behov, samt tilrette forløbet undervejs, så det er relevant og givende hele vejen igennem

Min uddannelsesmæssige baggrund er en bachelor i Idræt fra Københavns Universitet samt en kandidatgrad i Sport & Exercise Psychology fra Lund University. Sportsligt har jeg selv en baggrund indenfor volleyball


Priser for individuelle atleter

Enkeltstående session

750kr

  • Afklaring af forventninger, potentiale og muligheder for at samarbejde
  • Inspiration til mentaltræning og udvikling
  • Støtte til transitioner såsom klubskifte og overgang fra ungdom til senior
  • Sparring på og rådgivning omkring balancering af livet og hverdagen som atlet

Forløb på 5 sessioner

3.500kr

  • Personligt tilrettelagt, individuelt og fleksibelt forløb
  • Mulighed for observation af træning og/eller konkurrence
  • Støtte til transitioner såsom klubskifte og overgang fra ungdom til senior
  • Sparring på og rådgivning omkring balancering af livet og hverdagen som atlet

Forløb - 10 sessioner

6.600kr

  • Samme ramme og muligheder som ved forløb på 5 sessioner
  • Derudover mulighed for træner- og forældersamarbejde
  • Langsigtigt plan og opfølgning
  • Mulighed for at genoptage eller fortsætte forløbet efterfølgende til samme pris pr session som i selve forløbet

Fast tilknytning

Pris aftales pr måned

  • Aftale indgåes for minimum en halv sæson ad gangen
  • Fast aftale omkring deltagelse i træninger
  • Prioritering af støtte og deltagelse ved konkurrencer
  • Løbende opbakning til forberedelse og evaluering ifm. konkurrencer
  • Eventuel trænersparring med fokus på træningsoptimering og udvikling

Priser for hold og oplæg

Holdforløb

5 sessioner 

inkl 3-4 observationer

9.500kr

  • Inklusiv oplæg til holdet omkring relevante emner afhængigt af sportsgren
  • Forløb baseres på observationer og trænersamtaler omkring ønsker og behov

Holdforløb

10 sessioner

inkl 5-6 observationer

16.500 kr

  • Samme ramme og muligheder som ved forløb på 5 sessioner
  • Derudover mulighed for trænersamarbejde og oplæg for forældre
  • Mulighed for rabat på oplæg til andre hold i klubben

Foredrag og workshops

Pris afhænger af varighed samt antal deltagere - tag kontakt for at aftale nærmere

Fast tilknytning

Pris aftales pr måned

  • Aftale indgåes for minimum en halv sæson ad gangen
  • Fast aftale omkring deltagelse i træninger
  • Prioritering af støtte og deltagelse ved konkurrencer
  • Løbende opbakning til forberedelse og evaluering ifm. konkurrencer
  • Eventuel trænersparring med fokus på træningsoptimering og udvikling

Vilkår og betingelser

Betaling

Ved enkeltstående sessioner betales fra gang til gang. Ved aftale om forløb, betales det samlede beløb efter første session. Hvis udøveren efterfølgende ønsker flere sessioner, er prisen det samme pr. session, som der er betalt pr. session i det foregående forløb

Forældresamtaler

Ved samarbejde med en ung sportsudøver er det ofte hjælpsomt at inkludere dennes forældre. Sådanne samtaler afvikles efter aftale med udøveren og indgår i prisen som en almindelig session

Transport og beklædning

Al transport inden for hovedstadsområdet er inkluderet i prisen - øvrige rejseudgifter betales af udøveren/holdet/klubben efter aftale. Hvis der kræves særlig beklædning f.eks. i forbindelse med deltagelse i kampe, stilles dette til rådighed af døveren/holdet/klubben efter aftale

Afbud

Ved afbud efter kl 20 dagen før en planlagt session, betales den fulde pris for sessionen. Ved afbud fra konsulentens side tilbydes en ny gratis session

Annullering af forløb

Ved afslutning af forløb før tid, afregnes de afviklede sessioner til prisen af enkeltstående sessioner, og der fratrækkes derudover et gebyr på 10%, inden det tilbageværende beløb refunderes 

Gyldighedsperiode og pris for forlængelse

Forløb med 5 eller 10 sessioner skal afvikles indenfor 18 måneder fra 1. session - perioden kan forlænges efter aftale. Ønskes yderligere sessioner efter de aftalte, vil disse blive faktureret til samme pris, som der er givet pr session i forløbet

Hvad siger andre om MindYourSport?

Laura Auerbach-Lind

Bane- og landevejscykelrytter

"Mit samarbejde med Jannie var ganske givende på meget kort tid. Hun kom til på det helt rette tidspunkt, da jeg i starten af vores forløb bliver påkørt af en bil under træning. I en meget frustrerende tid op mod et VM, hjalp hun mig med at finde fokus på de parametre, som jeg kunne styre og ikke bruge unødig energi på de negative tanker, som opstod. Der var plads til alle følelser, både gode, dårlige og skamfulde blev mødt. Jannies øvelser var til at forstå og føltes ikke som lektier med som en guide, man har med sig på sidelinjen"

Jens Bang

Volleyballtræner

"Vi har været utrolig glade for Jannie i Brøndby. Hun har haft pigernes og min fulde tillid lige fra begyndelsen. Jannie har kørt nogle forløb med pigerne, og jeg synes jeg kan mærke en bedre evne og lyst hos pigerne nu end tidligere, til at ville ændre deres måde at præstere på. Holdet har tydeligvis fået nogle redskaber som gør det nemmere for os, at kunne klare os godt i en elitesport. De virker mere klar til de store udfordringer nu. Jeg er temmelig sikker på at vi kommer til at savne hendes skarpe præcise indspark i træningen og i kamp. Jannie har altid været velforberedt og hendes undervisning af pigerne har altid været meget motiverende. Alt bliver forklaret sikkert og med god humor. Jannie er god til at høre og se godt efter, inden hun udtaler sig. Det gør hende yderst troværdig og tillidsvækkende."

Frederik Daverne Jellum

Basketballspiller

"Jannie har hjulpet mig rigtig meget på kort tid. Jeg har lært en masse metoder, som jeg kan bruge resten af min karriere. I min tid hos Jannie så jeg et kæmpe hop i min performance på banen pga de mentale redskaber, jeg kunne bruge, når tingene ikke lykkedes for mig. Tak Jannie" 

Cecilie Køllner Olsen

Beachvolleyspiller

"Jeg var så uheldig at flække min menisk i starten af sæsonen. Jannie hjalp mig igennem alle de mentale udfordringer, der opstår i sådan et forløb tilbage til toppen. Først hjalp hun mig med at bevare motivationen for at komme tilbage. Da jeg efter noget tid endelig kunne træne igen, oplevede jeg en mental barriere. Jeg var jo kommet til skade ved at kaste mig efter en bold, så det havde jeg absolut ikke lyst til igen. Jannie hjalp mig med at overvinde den frygt og blive frygtløs igen. Da jeg begyndte at spille kampe igen, var jeg ved at tisse i bukserne af nervøsitet, når jeg skulle skiftes ind. Jeg var jo blevet en dårlig spiller, og jeg kunne ikke bidrage med noget til holdet - tænkte jeg. Sammen med Jannie fandt jeg ud af, at det ikke var sandt. Jeg står nu som en mentalt stærkere person, end før jeg blev skadet, og jeg kan varmt anbefale MindYourSport til alle, skadede som skadefri"

Arthur Galipaeu

Volleyballspiller

"Having a mental coach like you has truly been a game-changer for me. I've never had someone in this role before, and it's clear just how much of a difference it makes - both on a personal and a team level. You bring a sense of stability and reason that's so desperately needed, and your ability to understand and support us as players, both on and off the court, is invaluable. I really hope you keep doing what you're doing, and continue to have these conversations with players. The way you listen, observe and provide such thoughtful insight brings a level of professionalism and care that can transform a team's dynamic. I can only imagine how different things might have been without your presence this season. Thank you again for everything - for all the encouragement, perspective and support you've given me throughout the season. I'll carry your advice with me, and though I'll miss being part of the team, I leave with a deep sense of gratitude for the impact you've had"

Ida Flensted Finsen

Volleyballspiller

"At arbejde med sin psyke er noget, jeg aldrig har vægtet så højt, men efter jeg er startet, er det virkelig gået op for mig hvor stor en rolle den mentale del spiller, når man skal præstere sit bedste. Jannie har hjulpet mig på adskillige punkter i forhold til min mentalitet både på og uden for banen. Hun formår at skabe et rum, hvor man føler sig tryg og kan tale om de ting, man har på hjertet. Jeg kan helt sikkert anbefale Jannie til andre, der gerne vil optimere deres spil og have et større mentalt overskud i hverdagen. Jeg er blevet meget bedre til at håndtere mine fejl og lære af dem og kan nu komme til træning med et større mentalt overskud." 

Steffen Munk

Ishockeyspiller

"Alle burde tage et forløb med mentaltræning - uanset niveau og sportsgren, så tror jeg at langt de fleste kunne få noget ud af det. Den mentale del af ishockey er ikke noget vi så ofte taler om - det er trods at en "macho-sport", men jeg har lært nogle ting om mig selv, som virkelig gavner mig på isen. Jeg anede ikke hvor lidt jeg faktisk var til stede oppe i hovedet, når jeg spillede og trænede, og jeg kan mærke at jeg får mere ud af tiden til træning end jeg nogensinde har gjort før, fordi jeg reflekterer over hvad jeg træner, og fordi jeg ikke længere er så bange for at begive mig ud i at lære noget nyt. Før var jeg mere tryg ved at træne og vise de andre de ting som jeg allerede var god til, fordi jeg ikke ville se dum ud foran de andre eller risikere at lave fejl. Sådan har jeg det ikke længere! Det giver god mening for mig nu, at for at mestre noget er man nødt til at øve sig, og sådan er det jo for alle"

Nicolai Boesen

Håndboldspiller

"I starten var jeg bange for, at jeg ville føle, at der var noget galt med mig, når jeg begyndte at snakke med en sportspsykologisk konsulent - altså psykologi lyder lidt som om der er noget galt med en. Men sådan var det jo slet ikke! Det var fedt at vi fokuserede ikke på, at der var "noget galt med mig", men i stedet på hvordan jeg "bliver bedre til at være mig selv", ved at forstå hvad det er der foregår i mit hoved. Og det har også hjulpet mig med bedre at kunne overskue gymnasiet ved siden af håndbold uden at have dårlig samvittighed hele tiden. Det har været fedt og trygt at arbejde med dig, og jeg kunne godt finde på at skrive til dig igen en anden gang, eller anbefale dig til andre"

Anna Sonne Mølck

Volleyballspiller

"Det har været super fedt at samarbejde med Jannie, hun er super dygtig, yderst troværdig og meget fleksibel. Jannie har givet mig nogle mentale redskaber som jeg kan bruge til træning og kamp for at optimere mine præstationer. Det er et samarbejde som har hjulpet mig med hele tiden at arbejde målrettet, optimere mine præstationer til kamp og har givet mig et større mentalt overskud."

Kontakt mig for en uforpligtende samtale omkring muligheder for et evt samarbejde

 
 
 
 
 
Send os en e-mailRing nuFind os
unsplash